BoB er inde i en skidt periode. Vi har svært ved at være anstændige. Vi spiser ikke nok spelt og får slet ikke nok tarmskylninger. Vi lytter ikke til de signaler, som vores bodyage sender. Vi er blevet kerneonde på en uge. Og vi vil af med det. Anledningen er youtube-reklamen “Kernesund millionøse”.
Uanset hvor velment det hele er, eller måske var i begyndelsen, hvor hele nationens sundhed var i fokus for de tre damer og deres livseliksir, må det selviscenesættende trip og den tsunamibølge af navlebeskuende selvudvikling med formålet at bringe MIG MIG MIG i centrum af universet, høre op. Den bølge, hvor forbigåede kvinder fra alle sociale lag partout skal klemmes ind i den kreative klasse (hvor der i øvrigt er røversygt) gennem underresearchet emmerkerner og minimalitisk mindwellwholefoodfullness med masser af penge smurt udenom. Den højere mening er jo lige modsat, kvinde; universet er dit centrum. Du er ikke i dig selv centrum for noget som helst.
Bob gider det ikke. Vi vil ikke være feminine millionærer via telepati – og da slet ikke midt i en global finanskrise. Eller tarmskylle mens vi danser sexzumba. Vi vil ikke underernære vores børn med soyapulver og musvitmælk eller pakke dem ind i kradseuld og levertran-udtræk. Vi gider ikke tænke på lykke i form af penge, balder af stål eller lipgloss med ferskensmag.
Because we’re so not worth it i det store perspektiv. Tiden er ligesom vokset fra det selvtilstrækkelige frøperspektiv. Vi må ud i noget seriøs panorering.
For os er tallerkenen altid halvt tom. Vi vil være slikafhængige, hænge med næbet, leve i problematiske familier, der ikke altid har happy end og lide af sjældne kroniske sygdomme, der måske ikke kan kureres – og slet ikke med et telekinetisk coaching-forløb. Vi vil dyrke perspektivet og miseren, alt imens vi oprigtigt håber på en bedre verden udenfor os selv. For selvom man på bedste køleskabsmagnetfilosofisk vis skal begynde med sig selv og be the change, så er al den inadskuende optagethed af sig selv og sin families succes, sundhed og stil så vildt usundt, at man risikerer at gå mentalt i stå foran sit Arne Jakobsen-håndtag på vej ud i verden.
BoB trækker i nødbremsen, laver en Maude og står af her.
Bom & Bjerkes blog 